26
Jan 20
Cystisk Fibrose Foreningen

Nu kan du søge sportsrejselegat

Drømmer du om en uge med sport og fysisk udfoldelse i lækre omgivelser, så er der nu mulighed for at få hjælp til at indfri drømmen.

Sportsrejselegatet er en del af foreningens projekt ’Positive oplevelser’, der handler om at skabe positive oplevelser for børn og voksne med cystisk fibrose i en til tider hård hverdag. Der uddeles legater en gang om året.

Club La Santa giver rabat på rejsen på 2.000 til 3.000 kr., som kan bruges af legatmodtager og/eller evt. ledsager. Club La Santa sørger for en lille velkomstpakke til rejsedeltagerne.

Club La Santa er bygget op omkring sport og motion, wellness, sundhed og masser af sociale aktiviteter i et behageligt varmt klima under Lanzarotes sol. Der er tilbud til alle niveauer og aldre. Med mere end 40 aktiviteter og tilhørende faciliteter og udstyr er der mulighed for at modtage undervisning i langt de fleste af dem under kyndig vejledning.

Rejsen skal foregå i 2020 og skal bestilles via foreningens kontaktperson hos Club La Santa. Legatet på 10.000 kr. skal bruges til at dække legatmodtagerens udgifter til en aktiv sportsferie på Club La Santa. Efter hjemkomst skal der sendes en kort rapport og bilag fra rejsen til foreningen.

Sådan søger du

Alle med cystisk fibrose kan søge legatet. Udvælgelse af legatmodtagerne foretages af foreningens legatudvalg i samarbejde med Cystisk Fibrose Centrene.

Du søger om et Sportsrejselegat ved at udfylde et online ansøgningsskema, hvor du fortæller om, hvem du er og giver en god beskrivelse af din situation, og hvorfor du skal have legat. Ansøgningsskemaet er tilgængeligt ca. tre uger før ansøgningsfristen.

For at udfylde ansøgningsskemaet skal du bruge et login. Hvis vi har din mailadresse, kan du se login i den mail, som du har fået tilsendt d. 8. januar 2020 Du kan også få dit login ved at kontakte sekretariatet på tlf. 43714344 eller e-mail info@cff.dk.

Der kan kun søges på egne vegne. Hvis det er et barn, der søger, kan barnets forældre udfylde ansøgningen.

Ansøg om sportsrejselegat her

Ansøgningsskemaet skal være udfyldt senest den 26. januar 2020.

Alle ansøgere får besked senest i marts 2020.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 4371 4344.

Tak til sponsorerne

Sportsrejselegaterne er en del af foreningens projekt ’Positive oplevelser’, der handler om at skabe positive oplevelser for børn og voksne med cystisk fibrose i en til tider hård hverdag. Der uddeles legater en gang om året.

Projekt ‘Positive oplevelser’ er støttet af Billund lufthavn, Direktør Emil og fru Bertha Krafts Legat, Frantz Hoffmanns Mindelegat, Foundation Juchum, Købmand af Aalborg Vagn Larsen og Hustrus Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Simon Spies Fonden, Konsul Grosserer Osvald Christensens Mindefond, Snedkermester Axel Wichmann og fru Else Wichmanns fond,  Club La Santa, Legekæden Horsens, MC-klubben Hit the Road, Volfee Volsom Volbeat, Aarhus og Omegns Bankocenter samt flere andre fonde, virksomheder og privatpersoner.

Tak til alle sponsorerne!