01
Oct 22
Lokalafdeling Midtjylland

Lokalafdeling Midtjylland inviterer til Bedsteforældredag

Bedsteforældre-gruppen i Cystisk Fibrose Foreningens Lokalafdeling Midtjylland vil gerne invitere til Bedsteforældredag den 1. oktober fra kl. 10.00-15.00

Det foregår på Hyldgårdsskolen (Snurretoppen), Hyldgårds Allé 3, 7430 Ikast

Det bliver en dag, hvor bedsteforældre kan mødes med hinanden og dele erfaringer med det at have et barnebarn med cystisk fibrose. Vi håber, at nye og erfarne bedsteforældre har lyst til at få nogle hyggelige timer sammen med andre bedsteforældre. Der er en uformel og tryg stemning, hvor man har mulighed for at få vendt nogle af de tanker og bekymringer, man, som bedsteforældre til et barn med cystisk fibrose, kan have. Der findes ingen forkerte eller dumme spørgsmål, man kan trygt komme frem med det, man har på hjerte.

Man kan sagtens deltage, selvom man ikke har været med før.

Tilmelding og pris

Det koster 100 kr. pr. person at deltage (beløbet betales på dagen). Beløbet inkluderer rundstykker og kaffe, når vi mødes, samt en let frokost senere. Der er drikkevarer hele dagen.

Tilmelding til Lone Primdal Kristoffersen på tlf. 26641317 senest d. 27. september.

 

Hilsen

En gruppe af bedsteforældre og bestyrelsen i Cystisk Fibrose Foreningens Lokalafdeling Midtjylland