04
Oct 23
Cystisk Fibrose Foreningen

Kom og vær med i foreningens hyggelige Strikke-hækle gruppe

Uanset om du er nybegynder eller erfaren med en hæklenål eller strikkepinde er du velkommen i Cystisk Fibrose foreningens hyggelige online strikke-hækle gruppe, hvor vi deler erfaringer om cystisk fibrose, behandling, strikke-hækle opskrifter og meget mere.

Hvordan foregår det?

Vi mødes den 1. onsdag i måneden kl. 19.00 og hygger os i ca. 1½ time på Zoom.

Datoerne i 2023 er:

Den.1. februar
Den 1. marts
Den 4. oktober
Den 1. november
Den 6. december

Da det foregår online skal du have tablet eller pc med kamera, mikrofon og internetadgang klar, så alle kan høre og se hinanden.

 

Hvem kan deltage?

Gruppen er for dig, der selv har cystisk fibrose, er forældre, bedsteforældre eller anden pårørende til et barn eller voksen med cystisk fibrose.

Arrangementet er for voksne medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen og det er gratis at deltage.

 

Sådan tilmelder du dig

Du skal bruge dit brugernummer og pinkode for at tilmelde dig. Kender du ikke dine login-oplysninger, så er vi klar til at hjælpe på kontor@cff.dk.

Er I flere voksne i husstanden, der ønsker at deltage, tilmelder I jer samlet via nedenstående link.

Der er løbende tilmelding til gruppen. For at komme med på næste onsdags arrangement, skal vi have din tilmelding senest mandagen før.

Efter 1. tilmelding vil du løbende få besked om de næste aftener, som du kan tilmelde/framelde.

 

Bliv medlem i dag og få adgang til vores mange tilbud

Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind i dag! Som medlem får du adgang til vores rådgivning og øvrige tilbud til dig, der selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende. Du støtter samtidig foreningens arbejde for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose.