01
Jul 18
Cystisk Fibrose Foreningen

Frist for at søge ‘Gode dage’ legater

Cystisk Fibrose Foreningen uddeler ’Gode dage’ legater til børn og voksne med cystisk fibrose, som er ekstra hårdt ramt af sygdommen. Der er frist for at ansøge om et legat den 1. juli 2018. 

‘Gode dage’ legatet er et mindre legat, der gives til en hel eller delvis sponsorering af en selvvalgt positiv oplevelse eller ting. Legaterne uddeles en gang om året.

Legaterne kan søges af børn og voksne med cystisk fibrose, som er/har været igennem en ekstra svær sygdomsperiode, og/eller som ikke kan deltage i foreningens andre aktiviteter, fordi de har en resistent eller aggressiv bakterie, som de kan give videre til andre med cystisk fibrose.

Læs mere om ‘Gode dage’ legatet og find ansøgningsskema

Karina modtog et legat og kunne nyde en ferie i Paris med sin mor og søster

Karina Schultz, som har cystisk fibrose, modtog et af foreningens ‘Gode dage’-legater, som gav et tilskud til, at hun og hendes mor kunne besøge Karinas søster, som læste et semester i Paris. De er meget tætte, og derfor betød det rigtig meget for hende, at de kunne se hinanden. Læs Karinas fortælling om deres tur til Paris her.